Økonomisk teori: Til højre er der links til modstående henholdsvis socialliberal efterspørgselsorienteret økonomisk teori (Keynes) og liberal udbudsorienteret teori (Friedman).
    Klik til opgave om økonomisk teori

Den liberale økonomiske teori med Friedman vil især sætte ind på at give øget markedsfrihed og formindskelse af inflationen igennem fjernelse af strukturelle barrierer (f.eks. på arbejdsmarkedet). Den keynesianske teori satser på forøgelse af den effektive efterspørgsel (forbrug, investeringer og eksport), så der kommer gang i produktion og vækst, og arbejdsløsheden formindskes.

Figur 1: Stat eller marked? - Keynes og Friedman

De to teorier har altså forskellige opfattelser af, hvordan f.eks. arbejdsløsheden nedbringes. Den første vil gøre det igennem øget markedsstyring og -fleksibilitet, og derigennem også flere økonomiske incitamenter (tilskyndelser). Den keynesianske teori i klassisk form vil øge den effektive efterspørgsel, f.eks. ved at staten øger sit konsum og investering. Den nykenesianske teori vil også gøre det ved at fjerne strukturelle barrierer (f.eks. flaskehalse i arbejdskraftudbud) på arbejdsmarkedet.

Figur 2: Lafferkurven

Lafferkurven bruges af de liberale incitamentøkonomer til at påpege vigtigheden af, at der er incitamenter i markedsøkonomien. Hvis incitamenterne bruges, vil alle blive bedre stillet, også selv om det risikerer at påvirke indkomstfordelingen i mere ulige retning. Klassiske keynesianere vil sige til dette, at incitamentøkonomerne overdriver sammenhængen mellem marginalskattens højde og incitamentet til at udbyde sin arbejdskraft.

Figur 3: Multiplikatorvirkningen af øgning i den effektive efterspørgsel

For keynesianerne spiller multiplikatorvirkningen en stor rolle. Den siger, at en øgning i den effektive efterspørgsel vil føre til en større øgning i BNP, end den oprindelige efterspørgselsstigning. Virkningen breder sig som ringe i vandet, fordi indkomst gives videre ud i det økonomiske kredsløb. Den, der får en indkomst, giver den videre ved køb af varer og tjenester, og de, der begunstiges, vil igen give indkomst videre, og så fremdeles..... Den endelige virkning afgøres af størrelsen af forbrugs- og opsparingskvoterne. Statslige overførselsindkomster til lavere lønnede vil have større multiplikatorvirkning end overførselsindkomst til højere indkomstgrupper, fordi de første har en højere forbrugskvote.
    Monetaristerne (Friedman) afviser multiplikatorvirkningen som humbug. De øgede udgifter til støtte effektiv efterspørgsel vil blot føre til større pengeudpumpning og dermed mere inflation.

USA's erfaringer med keynesiansk inspireret økonomisk politik

USA's økonomi er så stor, at den ofte kan have ret så afgørende betydning for den økonomiske udvikling i resten af den vestlige Verden. Når der er ekspansion i den amerikanske økonomi, "trækker" den eksport fra Europa til USA. Det stimulerer de europæiske økonomier. Derfor er der god grund til at interessere sig for udviklingen i den amerikanske økonomi. En keynesiansk politik, f.eks. med underskud på de offentlige finanser, kan virke stimulerende på omverdenen. Der er næsten tale om en slags "global keynesianisme".

Figur 4: Udviklingen i de føderale budgetunderskud (den amerikanske forbundsregerings budget).  Underskud i pct af BNP

Kilde: Office of Management and Budget. White House. Washington DC (Whitehouse.gov). Det var ikke for at føre "keynesiansk politik", at Reagan og Bush gav skattelettelser og øgede militærudgifterne. Overskud og underskud på statsbudgettet skyldes ikke kun en bevidst økonomisk politik. Der er også såkaldte "automatiske budgetvirkninger" af den økonomiske konjunktur: Højkonjunktur fører til højere indtægter og dermed et bedre beskatningsgrundlag. Lavkonjunktur fører til lavere indkomster og dermed et ringere beskatningsgrundlag.

Man har flere gange i USA, f.eks. under Ronald Reagan i 1980'erne og under George Bush Junior i starten af det 21. århundrede, givet skattelettelser af liberaløkonomiske grunde eller for at stimulere økonomien. I 1980'erne fik de ikke nogen særlig effekt m.h.t. at stimulere amerikansk økonomi. Det gjorde de samtidige øgninger i militærbudgetterne måske snarere, jf figur 6, hvor man kan se, at arbejdsløsheden i USA faldt kraftigt i løbet af Reagans præsidentperiode i 1980'erne. Når den økonomiske vækst stiger, falder arbejdsløsheden.
    Der skete imidlertid  i 1980'erne samtidig noget, man ikke havde forudset, nemlig at de amerikanske føderale budgetunderskud blev endnu større, end det var blevet budgetteret. Det førte til en stigning i statsgælden. Det kan tænkes at gentage sig i årene frem til 2010 efter Bush-regeringens skattelettelser. Den nedadgående kurve i budgetunderskuddene i figur 4 fra 2006, som bygger på Det hvide Hus' budgetfremskrivninger, er derfor måske ikke særlig realistisk. Med mindre den amerikanske konjunktur vender drastisk i den kommende tid, så vil der måske ske det, at amerikansk økonomi vil miste troværdighed i omverdenens øjne som følge af de store og stigende budgetunderskud og den "letsindige" finanspolitik fra den amerikanske regerings side. Man risikerer, at omverdenen reagerer ved at  trække penge ud af USA. Det vil bevirke, at USA vil få svært ved at finansiere sine store betalingsbalanceunderskud. Det kan føre til fald i dollarkursen.
  

Figur 5: Indtægter og udgifter på det føderale budget 1925-2008 (sidste 5 år estim.) i mio $ (faste priser)

Kilde: Samme som figur 4. Forbundsregeringens indtægter falder kraftigt i starten af 1930'erne som følge af den voldsomme økonomiske krise, hvor arbejdsløsheden nåede rekordhøjder. Det førte til svigtende indtægtsgrundlag. Det ses, at indtægtsgrundlaget falder igen i starten af 1980'erne og i 2001-02, begge gange igen som følge af økonomisk recession. 

Set i et længere perspektiv (figur 5) fremtræder nogle af de større udsving i amerikansk økonomisk politik. Roosevelts New Deal politik i 30'erne afspejler sig i en forværring af det føderale budget. Det var en politik, der bedre kan beskrives som keynesianisme. Indtægterne falder som følge af den økonomiske krise. Til gengæld opretholdes udgifterne, endda med stigende tendens, og pengene bliver brugt til offentlig konsum og investeringer, samt i et betydeligt omfang også øgede overførsler. II. Verdenskrigs udgiftsboom ses også.

Figur 6: Arbejdsløshed i pct af arbejdsstyrken i USA, 1948-1.2.2003

Kilde: Federal Labor Bureau. Figuren illustrerer den cykliske udvikling (konjunktursving mellem opgang og nedgang i økonomien) i amerikansk økonomi. Det er netop en sådan cyklisk udvikling, keynesianerne sætter sig for at ville regulere via deres budgetpåvirkninger af den effektive efterspørgsel.

OPGAVE:

1. Find nogle hovedforskelle mellem efterspørgselsteori og udbudsteori
2. Hvordan kan disse to teorier fra en anden synsvinkel siges at være sider af samme sag?
3. Brug linksene til højre til at finde ud af, hvad hovedforskellene mellem liberal og marxistisk økonomi er
4. Hvad kan de to økonomiske hovedteorier sige om balanceproblemer som dem, der kan fremgå af figurerne ovenover?
5. Er der en omvendt relation imellem lønkvote og arbejdsløshed? Hvad kan de to teorier mon bruge den iagttagelse til?
6. Hvordan svinger amerikansk og europæisk økonomi sammen?
7. Hvordan kan økonomiske teoriers popularitet siges at hænge sammen med "tidsånden"?

Til uddybende tekster:
Keynes
Friedman
Ny økonomi

Eksterne links:

Kapitel om liberal økonomisk teori af Anders Fogh Rasmussen
Artikel om marxistisk økonomi af Leksikongruppen