KONSERVATISME
Konservatismen opstod som politisk ideologi i slutningen af det 18. århundrede som en reaktion på de hastige politiske og sociale ændringer, som oplysningstiden og den begyndende industrialisering førte med sig. Konservatisme stod som symbol på det gamle regime, i Danmark repræsenteret af partiet Højre.
En af konservatismens mest markante filosoffer er den franske greve Joseph Marie Le Maistre (1754-1821). I sine essays og bøger forsvarede han den etablerede myndighed imod revolutionære ideer. Han lagde vægt på opretholdelse af lov og orden og vigtigheden af det nationale som et vigtigt træk ved ethvert samfund.
Senere tiders konservative (konservere = bevare) er ikke imod enhver form for ændring. Det kan være nødvendigt at ændre for at bevare. Men de går ind for, at ændringer er af evolutionær (udviklingsmæssig) art. De bør ikke være revolutionære. En anden af de åndelige fædre for konservatismen er briten Edmund Burke (1729-97), der i bogen "Overvejelser over revolutionen i Frankrig" fremsætter synspunkter om revolutionen, hvor han ikke ser meget andet end dårligdomme i pøbelen, der sætter sig op imod lovens herredømme og god ro og orden. De samfundsmæssige ændringer bør ideelt set være af en anden karakter. De bør ikke være domineret af oplysningstidens rationelle tanker om, hvordan samfundet indrettes efter en forud udtænkt plan. Et samfund bør have lov til at vokse frem naturligt og af sig selv.
KONSERVATIVE SIGNALVÆRDIER
MYNDIGHED |
Myndighed udøves ovenfra. De, der er lavere nede i hierarkier/samfund, har behov for lederskab og retledning fra de, der er højere oppe. |
HIERARKI |
Hierarki er naturligt i et organisk samfund. Det er med til at definere roller og forvetninger, f.eks. mellem arbejdsgivere og arbejder, lærere og elever, etc. |
PRIVAT EJENDOMSRET |
Den private ejendomsret er en ukrænkelig størrelse. Det giver borgerne sikkerhed imod vilkårligheder fra staten og sikkerhed for frugten af arbejde og opsparing. Uden denne sikkerhed og tillid ville samfunsøkonomien kunne bryde sammen |
ORGANISME |
Samfundet er som helhed mere end en samling af individer. Der er fællesskaber og organisk sammenhæng, kulturelle identiteter og nationalitetsfølelse. |
MENNESKET ER IKKE PERFEKT |
I modsætning til marxismen, der ser mennesket som præget af store muligheder for at præge sin samfundsmæssige væren, ser konservatismen mennesket som egoistisk, grådigt, svagt og let påvirkeligt. Derfor har menneskene behov for en stærk stat og myndighed, der kan vejlede og retlede. Retssamfundet giver rettigheder, men også pligter. Kirken kan lede mennesket, den faldne synder, på ret vej. |
Derfor vender konservative sig imod ideologier. Ideologier er jo netop tankesystemer, der er udtryk for, hvordan man idémæssigt forestiller sig, at samfundet kan indrettes. Konservative går ind for pragmatisme i samfundsanliggender. At være pragmatisk vil sige, at man søger efter den praktisk mulige løsning, der er givet af virkeligheden. Man skal ikke partout forme virkeligheden efter den tanke, man bærer på.
En anden inspirationskilde for konservatismen har været den tyske statsmand Otto Bismarck (1815-98). Han bekæmpede den fremstormende arbejderbevægelse og socialismen igennem et statskontrolleret socialt reformprogram, der kan ses som starten på velfærsstaten. Der ligger heri et syn på den stærke, centraliserede stat som de svages beskytter. Der ligger heri en uenighed med liberalisterne. Samfundet består ikke blot af en samling frie individer. Det er også et organisk fællesskab under en stats beskyttelse. Til det at være et organisk hele hører, at der er en fælles kultur og en fælles fornemmelse af samfund/lokalsamfund. En væsentlig del af samfundsbegrebet er opfattelsen af social samhørighed og ansvarlighed.