Magt som social relation defineres som: Aktør A’s muligheder for at få aktør B til at gøre noget, aktør B ikke ellers ville have gjort. Denne simple definition rejser dog flere spørgsmål end den besvarer. Noget af det interessante ved magt er den potentielle magt: At nogle kan have magt, men vælger ikke at bruge den eller udøve den andet end på en diskret måde, så de, magten udøves over, ”ikke lægger mærke til det”. I det sidste tilfælde taler man undertiden om strukturel magt: Magten er indbygget i samfundets opbygning. Den kan i visse tilfælde blive udøvet, men oftest bliver den ikke udøvet. Der kan simpelthen være visse ting, der normalt ikke kommer på den politiske dagsorden. (Link til opgave)

 Figur 1: Oversigt over magtbegreber 

Note: En magtdiskurs kan ses som en italesættelse af virkeligheden

For de nye diskursive magtteorier hviler magten ikke i en bestemt social klasse eller er afgrænset af en bestemt økonomisk eller politisk struktur. Magten udøves ikke oppefra og ned af nogle herskere. Det kunne den blive i det traditionelle samfund af f.eks. en konge, men ikke i det moderne samfund. Tidligere ville man sige, at magten i Danmark lå inde på slotsholmen i København, omkring den røde bygning (Finansministeriet) og Folketinget.
    Sådan siger man ikke i de nye magtteorier. Magten ”ligger” ikke noget sted.  Det er altså i vort samfund ikke så meget et spørgsmål om at finde ud af, ”hvem der har magten”, men snarere at finde ud af ”magtens natur”: Hvordan kommer magten til syne i hverdagen? Det kan gøres ved at undersøge konkrete magtrelationer.

OPGAVE:
1. Hvad er "biopolitisk magt" - brug evt. linket til højre til analyse af denne magtform
2. Hvordan er magt traditionelt blevet udøvet, og hvordan udøves den i det moderne og senmoderne samfund?